Gå til hovedindhold

En ny klimaplan er på vej!

I vores kommune er vi i fuld gang med at udvikle en klimaplan, der skal tage det næste skridt hen mod målet om et CO2-neutralt samfund i 2030.

  • Læs op

Indhold

    Sidst i 2024 vedtages den nye klimaplan, som kommer til at gælde fra 2025 til 2030, og det bliver dermed den plan, som gerne skal få os i mål med vores ambitiøse 2030-mål.

    Klimaplanen bliver skrevet på baggrund af analyser og erfaringer fra kommunens klimaindsats indtil nu og vil derudover basere sig så anbefalinger og indsigter fra eksperter, virksomheder, civilsamfund og borgere. Og i takt med at vi sammen bliver klogere, udbygger og ændrer vi planen.

    Hvordan er lokalsamfundet blevet involveret?

    Hvis ikke klimaindsatsen forankres i lokalsamfundet, bliver det stort set umuligt at komme i mål. Derfor har det også været vigtigt for os at være i dialog med mange forskellige samfundsgrupper om den kommende klimaplan.

    Der er blevet afholdt adskillige møder med erhvervslivet - herunder med interesseorganisationer og Erhvervsstyrelsen.

    I forhold til civilsamfund og borgere er der bl.a. blevet afholdt workshop med det grønne foreningsliv, bygget klimaidéer i LEGO af de 10 til 12-årige og afviklet workshops på lokale biblioteker.

    Hvis du er nysgerrig på at læse, hvad der kom ud af vores dialog med civilsamfund og borgere, kan du læse deres indsigter og anbefalinger her:

    Den kommende klimaplan sendes i høring i efteråret 2024, og vi glæder os til at høre din mening.

    Læs mere om klimaindsatsen her.

    Sidst opdateret: 6. februar 2024